Klokken var ved at blive 19.30, og jeg skulle skynde mig til den nærmeste butik for at købe et par ting og sende et brev afsted til Tyskland. Da jeg åbnede døren, fik jeg en overraskelse... i mørket og lige op af døren var der stillet en buket blomster. Kunne det virkelig passe, at nogen havde sendt mig blomster??, tænkte jeg... Men hvem skulle det dog være... og der var jo heller ingen grund til at sende mig blomster...

Jeg samlede buketten op, og kunne se, at den var fra Interflora. Grunden til at de måtte have lagt den ved døren er, at ringklokken ikke virkede ved den dør. Der var endda hæftet et kort ved buketten, så jeg vendte kortet og forventede at se mit navn på kortet, men til min dybeste skuffelse, så stod der ik mit navn på kortet - men derimod en eller anden Ulla D., men adressen var min. Var det mon navnet der var skrevet forkert eller var det adressen? Men desværre var det adressen kunne jeg regne ud, for der boede ingen Ulla hjemme hos os, så godt man kan bruge den logiske sans. Alligevel ville mit sind gerne have, at den buket skulle være til mig, og tænkte, at det måske var fra en Ulla til mig, selvom jeg ikke kender nogen med navnet Ulla, så kunne ikke åbne kortet op...

Så der var ikke andet at gøre end at gå ind igen og så søge på navnet på krak og degulesider. Men underligt nok kom der ingen søgeresultater frem, da jeg skrev vedkommendes fornavn og efternavn. Måske var det Guds vilje, at jeg skulle have den buket??
Men jeg prøvede dog at søge efter kun efternavnet, og der kom 3 søgeresultater frem. De 2 af dem viste en familie med samme efternavn, men som boede længere væk i byen, som jeg ikke gad at cykle over til for at afleveret buketten. Men den sidste var en familie der boede på samme gade som mig, så der var jeg heldig/uheldig.

Så jeg tog buketten, og cyklede over til huset, der så meget mørkt ud udefra. Men der var dog lys i et af vinduerne, så jeg stod af cyklen og med musikken strømmende svagt ud af øretelefonerne fra min mobil (som jeg ik gad at slukke, da mobilen og ledningerne lå viklet ind i mit nøglebundt i lommen), holdt jeg buketten i hånden og ringede på dørklokken. Lidt efter blev den åbnet af en ældre dame, der så nok så forbavset ud, hvilket jeg også havde regnet med...

Hvad mon hun havde troet, da hun så en tamiler stå udenfor hendes hoveddør om aftenen med en buketblomster, og spurgte om det var hende der var Ulla... hehe

Jeg forklarede hende hvad der var sket, og så sagde hun mange tak og tog imod blomsterne, og så smuttede jeg til butikken.


- S U R I Y A N

Rejser & Oplevelser

Serier

  • Cryptid

    Normalt plejer jeg ikke at se svenske serier, men en dag vidste jeg ikke hvad jeg skulle se, så...

  • Into the Night

    En spændende sci-fi thriller serie fra Netflix, som er værd at se. Der er udkommet 1. sæson af...

  • The 100

    The 100 er en science-fiction TV-serie, som jeg synes er meget god. Virkelig gennemført og som gør at...

Film

  • Gretel & Hansel

    En film jeg ikke vil anbefale at se er Gretel & Hansel. Havde troet det ville være en god...

  • Hobbitten & Ringenes Herre

    Da jeg gik i 6. eller 7. klasse fik jeg anbefalet en bog af en dame, som jeg skulle læse. Hun...

  • Pan's Labyrinth

    Har lige siddet og set en film på DR2. Da jeg tjekkede programoversigten for at se, om der blev...