Den 13. maj 2014 fik vi på røntgenafdelingen en mail fra afdelingsledelsessekretæren om, at der var blevet slået et internt stillingsopslag op omkring ultralydsscanning af børnehofter. Det er normalt en læge, der ultralydsscanner børnehofter i Herning, men eftersom der er mangel på røntgenlæger, har afdelingsledelsen valgt at lave en opgaveglidning fra lægerne til radiograferne/sygeplejerskerne på afdelingen hvad angår denne type undersøgelse. Ansøgningsfristen var inden d. 15. juni, og jeg overvejede lidt om jeg skulle søge denne stilling.

Mandag d. 23. september 2013 startede jeg som MR konsulent på Aleris Hamlet Hospitaler i Herning. En af mine kolleger fra Regionshospitalet Holstebro arbejder der af og til, og han havde fortalt en anden kollega, at de havde brug for nogle radiografer til at MR-scanne, så jeg kontaktede radiografen fra Aleris, og fik jobbet sammen med den anden kollega. 

I 2001 blev jeg indkaldt til militæret. Da jeg på det tidspunkt var interesseret i at lave TV, så tænkte jeg, at jeg kunne aftjene min værnepligt på TV/Midt-Vest i Holstebro som militærnægter. Derfor valgte jeg militærnægtertjenesten, men desværre fandt jeg ud af, at man skulle lave noget kedeligt arbejde på TV/Midt-Vest.  Men jeg fandt heldigvis ud af, at man også kunne aftjene sin værnepligt på et sygehus. Så jeg gik over til Holstebro Sygehus, og fik en snak med uddannelses-sygeplejersken Randi Bligaard. Hun fik snakket med hygiejnesygeplejersken Ian Gottlieb, og han fik oprettet Holstebro Sygehus som et sted, hvor man kunne aftjene civil værnepligt, og jeg fik derved sat mit ben indenfor sygehusverdenen.  Jeg fik aftjent min 8 måneders civil værnepligt i Administration på sygehuset, hvor jeg skulle hjælpe hygiejnesygeplejersken, uddannelsessygeplejerskerne og nogle andre i administrationen. Det var et meget hyggeligt arbejde, og jeg fik lært en del.

Da min værnepligt sluttede i juni 2002, fik jeg tilbudt et job som portør, og det tog jeg imod. Det var et spændende arbejde, og jeg fik lært endnu mere om sygehuset. Jeg fik desuden kontakt med patienter, personale, læger, studmed'er, etc., og jeg fik arbejdet på forskellige afdelinger, f.eks. røntgenafd., intensivafd., medicinske sengeafd.. Jeg fik også set obduktioner, set mennesker dø osv.

Jeg har så været portørafløser i den tid, jeg har læst, og d. 24. juni 2011 blev jeg færdiguddannet som radiograf på University College Lillebælt i Odense, og den 27. juni startede jeg i et 6 måneders vikariat på røntgenafdelingen på Regionshospitalet Holstebro. Fik tilbudt et 3 måneders vikariatet, da jeg skrev og spurgte om det kunne betale sig at sende en jobansøgning ind eftersom der var ansættelsesstop flere steder, og det var jeg dybt taknemmelig for i en tid hvor det var svært at få arbejde. Desuden havde jeg haft al min klinik på Regionshospitalet Holstebro, så afdelingen kendte mig, og jeg kunne finde ud af at betjene de forskellige rum, så derfor var jeg heldig at få tilbudt et vikariat, som de tilbød at forlænge med 3 måneder mere. 
Mine søde kolleger gjorde også alt hvad de kunne for at få mig fastansat, og superbrugeren i MR sørgede bl.a. for, at jeg også kunne begynde at arbejde med MR, så der var endnu en grund til at fastansætte mig, eftersom der også var mangel på MR-personale. Blev også overrasket da afdelingsradiografen og oversygeplejersken helt af sig selv kom og fortalte, at de gjorde hvad de kunne for at få mig fastansat. Jeg havde ellers en plan om, at jeg kunne søge arbejde i Australien, hvis jeg ikke kunne få et fast arbejde her i Danmark indenfor en overskuelig fremtid, men afdelingens tiltag og venlighed gjorde, at jeg blev på denne fantastiske afdeling, hvor jeg blev fastansat d. 1. december 2011. Her har jeg arbejdet siden, og arbejder med konventionel røntgen, MR- og CT-scanninger, gennemlysning og lidt ultralyd. 

- Første aften-nattevagt. 
- Kvartalets Kollega

 
I 1998, hvor jeg gik i 1.g, fik jeg arbejde som flaskedreng i Spar Supermarked, der ejes af Jørgen Andersen.

En der arbejdede i denne butik havde hængt en seddel op på gymnasiet, om at de manglede en flaskedreng, og da jeg så denne seddel, gik jeg over til butikken, der ligger tæt på gymnasiet, og snakkede med Jørgen. I starten regnede jeg ikke med at få jobbet, da jeg havde hørt om, at det var svært for udlændinge at få arbejde, men jeg blev så ringet op nogle dage senere, om at jeg kunne begynde på arbejdet. 
Jeg havde nogle faste vagter efter skoletid, og jeg arbejdede også i weekender. Efter et stykke tid spurgte Jørgen Andersen, om jeg havde lyst til at stå ved kassen. Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle svare, for det havde jo med penge og ansvar at gøre, men Jørgen fik mig overtalt. Så blev jeg lært op i at stå ved kassen, og klarede mig godt. Vi var nogle stykker fra gymnasiet, der arbejdede der, og ofte var vi 2, som skulle lukke butikken og tælle penge op etc.  Jørgen Andersens datter har deltaget i Mandagschancen på TV2 og vundet 100.000 kr. Desuden fik butikken en 2. plads i en konkurrence, om den butik der havde ansat flest "udlændinge". 

Jeg arbejdede i denne butik indtil begyndelsen af år 2003. Det var et dejligt arbejde, og jeg er utrolig glad for den venlighed og tillid, jeg har mødt fra Jørgen Andersen og hans familie og de kunder, jeg har lært at kende.

I 1997 startede jeg med at gå ud med aviser og reklamer. Mine forældre syntes, at jeg ikke fik nok aktivitet, så derfor syntes de, at jeg skulle gå ud med aviser.

Så jeg startede med at gå ud med Dagbladet Holstebro-Struer samt reklamer i det kvarter, hvor min familie bor. Det var et let arbejde, men det kunne også blive kedeligt i længden, og især træls i regnvejr.

Rejser & Oplevelser

Serier

  • Cryptid

    Normalt plejer jeg ikke at se svenske serier, men en dag vidste jeg ikke hvad jeg skulle se, så...

  • Into the Night

    En spændende sci-fi thriller serie fra Netflix, som er værd at se. Der er udkommet 1. sæson af...

  • The 100

    The 100 er en science-fiction TV-serie, som jeg synes er meget god. Virkelig gennemført og som gør at...

Film

  • Gretel & Hansel

    En film jeg ikke vil anbefale at se er Gretel & Hansel. Havde troet det ville være en god...

  • Hobbitten & Ringenes Herre

    Da jeg gik i 6. eller 7. klasse fik jeg anbefalet en bog af en dame, som jeg skulle læse. Hun...

  • Pan's Labyrinth

    Har lige siddet og set en film på DR2. Da jeg tjekkede programoversigten for at se, om der blev...