Mine forældre var lidt bundet til Holstebro på grund af det hus, som de var fraflyttet august år 2014 og som vi ikke havde fået solgt endnu. Hussalget i området gik ikke som ventet pga. finanskrisen og faldende huspriser og nye krav hvis man skulle låne penge i banken. Det var efterhånden også et stort arbejde at skulle vedligeholde huset og haven derover, og den sydlvendte facade trængte til at blive fornyet ligesom taget på garagen. 
Selvom huset egentlig var ret billigt, var der alligevel nogle der skambød på huset, hvilket var lidt træls, men de fik så også et stort nej til salg fra vores side. Men til sidst kom en køber, som vi godt kunne acceptere et bud fra, og så blev handlen sat i gang og d. 15. februar i år blev huset overtaget af dem.