Jeg startede på Holsterbo Gymnasium & HF efter 9. klasse i skoleåret 1998/1999.

Jeg havde valgt sproglig linie, da min fysik-lærer på Sct. Jørgens Skole ikke troede, at jeg kunne klare matematisk linie. Han fik nok denne opfattelse, fordi jeg ikke sagde så meget i timen, selvom jeg fik en udmærket karakter til eksamen... 

Men jeg fortryder ikke, at jeg havde valgt sproglig linie! Jeg kom i klasse med 27 andre, og vi fik nogle rigtig gode lærer. 

Af valgfag havde jeg matematik, tysk og biologi, og som ekstra sprogfag havde jeg også fransk. Ville også have haft kemi, men der var ikke nok studerende til, at der kunne blive oprettet et hold. Ellers havde jeg nok fået en blanding af sproglig og matematisk studentereksamen. 

Fravær
I 1.g foreslog vores latin-lærer, at vi skulle se, hvem i klassen der kunne få det laveste fraværsprocent. Det var jeg med på, og i 1.g havde jeg 0% i fravær! Jeg satte mig for det samme i 2.g, og fik også 0% i fravær dér! Jeg ville også sætte mig for det samme igen i 3.g, men mine forældre ville have, at jeg skulle tage kørekort der, så fik lige nogle fraværstimer... 

Bro's Legat
På Holstebro Gymnasium har man en tradition med at lærerne udvælger en 3.g studerende fra sproglig og matematisk linie, og de 2 får Bro's legat på 8000 kr hver. Desuden får en tredje studerende, som de studerende selv vælger, også Bro's legat på 8000 kr. Ved afslutning af 2.g er der tradition for at nogle studerende udvælges af lærerne til at modtage boggaver.

Da vi havde fællessamling, hvor vi skulle afslutte 2.g, fik jeg en boggave af gymnasiet.
Da vi havde dimission i 3.g fik jeg overrakt et legat på 8000 kr. af gymnasiet. Det var en positiv overraskelse!   

Musical
Holstebro Gymnasium har en tradition med at lave musical, og selvom jeg hader at stå på en scene og spille skuespil, så bidrog jeg på en anden måde til musicalen Grease i 3.g. På tværs af alle hold og sammen med nogle fra HF, blev det dramastykke sat i værk, og jeg meldte mig til at lave kulisser sammen med nogle andre studerende og min billedkunstlærer og en kendt kunstner, Poul M. Cederdorff, der elsker at høre sangen Sonia Sonia sangen fra filmen Ratchagan.
Vi fik lavet en rigtig god musical, og der kom rigtig mange mennesker for at se det. På et tidspunkt i stykket, skulle en person ud på scenen for at feje noget væk fra gulvet fra en foregående handling, og jeg blev pludselig sat til det med en kost i hånden. Jeg som hader at stå på en scene, trøstede mig dog med, at lyset var slukket, og at ingen kunne se mig, men da jeg kom ud på scenen valgte dem der stod for lys at tænde for en lyskegle, så man kunne følge mig på scenen, og jeg fik sørme travlt med at få fejet en masse afrevet papir væk - og det endte desværre ude i den side hvor musikerne sad, og publikum grinte også.
I en af sangene var der en dreng fra et af de andre hold, der var iklædt en gorilla kostume, og som gik ned til rektor på forreste række og dansede med ham.
Alt i alt var det en sjov oplevelse, selvom jeg har glemt meget af det :-)

Studietur
Jeg var på studietur i Irland, hvor vi skulle være i Dublin og så i en by ved vestkysten, der hedder Ennis. Der skulle vi bo hos nogle irerer, og se det flotte landskab der. Jeg skulle bo hos en familie, hvis forældre var et eller andet sted henne, så der var kun en dreng, hans lillebror og bedstemødre i huset. Det var vidst første gang de så en mørk dreng, og en af bedstemødrene kunne rigtig godt lide mig, og gav mig også et stort kram før jeg skulle derfra igen.
Men ellers fik jeg set deres skolegang, smukke landskab, forskellige seværdigheder, og så skulle vi også optræde for en af deres klasser på skolen. I Dublin fik vi også set nogle ting, og selvom jeg i første omgang troede, at Irland ville være et kedeligt land, så blev jeg alligevel overrasket, og havde en god studietur.
Efter vi var kommet tilbage, skulle vi lave en aften for forældrene, hvor vi skulle fortælle om turen. Jeg og en anden fik lavet en powerpoint, hvor forældrene bl.a. kunne se kørestolræs i Kastrup Lufthavn. Nogle fra min klasse havde nemlig set at der stod nogle ledige kørestole i lufthavnen, så der blev lavet kørestolræs på gangen. Ja hvad vi dog kunne finde på!! :p
Faktisk var flyveturen til Irland den 2. gang jeg fløj med fly siden jeg kom til Danmark fra Sri Lanka, så det var en oplevelse i sig selv, da jeg ikke husker dengang jeg kom til DK.

Der er selvfølgelig mange minder endnu, men skriver om dem senere :-)

H5 Heading

Vestibulum mollis, est id rhoncus volutpat, dolor velit tincidunt neque, vitae pellentesque ante sem eu nisl. Donec facilisis, magna eget elementum pellentesque.