Da jeg blev færdig med gymnasiet, skulle jeg aftjene værnepligt, og det gjorde jeg på Holstebro Sygehus. 

Desuden skulle jeg have fysik på B-niveau og kemi på C-niveau, hvis jeg skulle ind på lægestudiet, så det kastede jeg mig ud i på VUC i Herning. Her havde jeg kemi-undervisning om eftermiddagen, og fysik havde jeg som selvstudie, men havde nogle timer om måneden, hvor vi 4 på holdet kunne snakke med en lærer.

Egentlig havde jeg glemt, at det var et krav om, at man skulle have fysik på B-niveau, hvis man skulle ind på medicin-studiet, og det fandt jeg først ud af i slutningen af januar måned 2002. Jeg fik så snakket med en studievejleder, der chokerede mig med, at jeg ikke kunne komme med på nogle hold, og at undervisningen varede 2 år. Dvs. at jeg først kunne starte på medicin-studiet i år 2004! 
Men der var en nødløsning - dvs. selvstudie, og det valgte jeg. Så jeg gennemførte fysik på B-niveau på 3 måneder og 1 uge, og fik et 10-tal til eksamen. Jeg har aldrig været så nervøs som da jeg skulle op i fysik den dag! En stor tak til Ian Gottlieb, som gav mig tidlig fri fra arbejde på Holstebro Sygehus, så jeg kunne tage til undervisning i Herning!

H5 Heading

Vestibulum mollis, est id rhoncus volutpat, dolor velit tincidunt neque, vitae pellentesque ante sem eu nisl. Donec facilisis, magna eget elementum pellentesque.