Radio Køkkenet (2)

Medvirkende:
Radiovært, Madmor (kok)

Radiovært: Velkommen endnu engang til programmet Radio-Køkkenet på jeres favorit radio-kanal Suriyan Radio!

Vores studie er blevet sat i stand for et millionbeløb efter at der var gået ild i den i sidste program, fordi vi havde lavet et bål for at lave Fattigmands-suppen. 

Jeres alle sammens Radio Madmor er her i studiet for at fortælle hvordan i endnu engang kan lave de bedste retter til at forsøde hverdagen med! Godaften Madmor!

Madmor: Godaften!
Radiovært: Hvad skal vi så lave i aften?  
Madmor: I aften skal vi bage en kage!  
Radiovært: Uh - det lyder godt! Jeg håber ikke, at vi bliver nødt til at bruge kagen til noget uventet i slutningen af programmet, ligesom vi i sidste program prøvede at slukke ilden med Fattigmands-suppen.
Hvad er det for en kage vi skal lave?
Madmor: Vi skal lave en Vesterhavs Sandkage.
Radiovært: Det lyder spændende, den har jeg aldrig hørt om før.
Hvilke ingredienser skal vi bruge?
Madmor: Jo, vi skal bruge følgende:
250 g. hårdt smør
100 sukkerknald'er
1 strudseæg
4 spiseske bagepulver
4 spiseske vaniljesukker
1½ dl. kvark
1/4 L gedemælk
200 g. mel
250 g. sand fra Vesterhavet

og dieselolie til at smøre formene med.
Det var vidst alt.
Radiovært: Øhhhhh
Er du sikker på at opskriften er korrekt Madmor?   
Madmor: Nemlig - det hele er som det skal være!
Radiovært: Okey....
Men Madmor.. der er nogle ting vi ikke har. Vi har desværre ikke 1 strudseæg eller gedemælk - eller for den sags skyld sand fra Vesterhavet. Er det ikke en fejl at der skal sand i kagen????
Madmor: Nej, det er det ikke! Det er jo trods alt en Vesterhavs Sandkage. Men jeg har personligt sørget for at køre de 200 km til Vesterhavet for at hente Vesterhavs sand, så det har vi.
Men det er mega ærgeligt, at vi ikke har de 2 andre ingredienser. Jeg tror at vi kan nøjes med 4 æg og alm. mælk i stedet, selvom det vil forringe kagens smag i sidste ende.
Radiovært: Øhm.. tja, det kan vi jo så desværre ikke gøre noget ved. Vi må se om vi kan skaffe de to ting til en anden gang.
Nå, men hvad skal vi starte med at gøre Madmor?
Madmor: Jo, først skal vi røre sukker og smør sammen.
Radiovært: Øh.. men er det ikke svært, når vi har at gøre med hårdt smør og sukkerknald'er?
Madmor: Jo da! Derfor skal du tage en hammer, og slå sukkerknaldene, så det bliver knust, og imens varmer jeg smøret op i de for-opvarmede viskestykker.
Radiovært: Men madmor- kunne vi ikke have købt alm. sukker, og lagt smøret ud af køleskabet i forvejen så det var blevet blødt?
Madmor: Sagtens - men ifølge opskriften står der, at vi skal bruge hårdt smør og sukkerknalder, så derfor må vi følge opskriften. Kokkens vigtigste og helligste mantra er, at følge opskrifterne til punkt og prikke!
Radiovært: Øhhh… okey. Vi gør som du siger Madmor.

 

Radiovært: Så er det gjort Madmor. Nu er det blandet sammen.
Madmor: Godt - så skal vi putte æggene i, og blande det godt sammen.
Radiovært: Jeps!
Madmor: Nu skal vi blande vaniljesukker og bagepulver i. Derefter blandes mel i.
Så skal jeg også lige have en si.
Radiovært: En si? Hvad skal vi bruge den til Madmor?
Madmor: Jo, nu skal vi nemlig si sandet deri. Vi har jo hentet frisk sand fra Vesterhavet, så vi skal have siet sten, muslinger og algerester væk.
Radiovært: Øhhh... det gør vi så.
Madmor: Sådan - nu skal vi bare blande mælk og kvark i!
Radiovært: Jeps - det gør jeg.
Madmor: OK - jeg begynder at smøre formen ind i dieselolie.
Radiovært: Hvorfor er det, at vi skal smøre det ind i dieselolie Madmor? Kan vi ikke bruge smør i stedet?
Madmor: Jo, det kan man godt. Men dieselolien gør, at kagen ikke hænger fast i formen, og desuden bliver kagen mere speciel af det her.
Radiovært: Ja - det tør siges...
Madmor: Sådan - nu skal det bare i ovnen og bages indtil det lugter brændt!
Radiovært: Øh.. jo - ved du hvor ca. lang tid det vil tage?
Madmor: Nok omkring 50 min.
Radiovært: Det er ok.
Imens kagen bliver bagt kære lyttere, kan i lytte til noget musik om mad.
Vi vender tilbage! 

*Der kan nu høres musik-numre fra albummet "Jeg hader MAD!"*

Radiovært: Kære lyttere! Så er vi tilbage igen efter ca. 1 time.
Det lugter lidt brændt herinde i studiet, så Madmor tror, at kagen nu er færdig.
Er den det Madmor?
Madmor: Ja - det tror jeg nok...
Radiovært: Åh Gud! - den er jo brændt, og fuldstændig sort fra kanten og 6 cm ind!
Madmor: Hmm... Ja, det er den. Der er noget i vejen med den her ovn! Godt vi ikke brugte komfuret til at lave Fattigmands-suppen i sidste program!
Radiovært: Øh - det kan diskuteres om bålet eller komfuret ville have været bedst...
Men Madmor - hvad skal vi gøre med kagen? Skulle den have haft mindre tid i ovnen?
Madmor: Nej da! I følge opskriften skulle den være inde i ovnen indtil det lugtede brændt. Vi fulgte opskriften punkt til prikke, så alt er som det skal være!
Radiovært: Er den så klar til at blive smagt på nu Madmor?
Madmor: Nej, det er den ikke!
Jeg har lavet noget glasur, og det skal vi så dække den sorte rand med, så man ikke kan se, at kagen er brændt, og så skal vi pynte kagen. 
Radiovært: Hvad skal den pyntes med?
Madmor: Med de sten og muslingeskaller fra stranden, som vi siede væk. Hvor har du dem liggende?
Radiovært: Øhhh.... Jeg smed dem ud i skraldespanden.
Madmor: Jamen dog! Dem må du heller få op igen med det samme! De skulle have været brugt til at pynte kagen.
Radiovært: Jeg henter dem op med det samme!
Madmor: Godt - så er kagen færdig! Nu må du gerne smage!
Radiovært: Tak.
Madmor: Nå - hvad synes du så?
Radiovært: Øh ja... kagen smager... øh.. den smager.. tja... smager......øh..
Madmor: Ihhh - jeg vidste at du ikke kunne finde ord for hvor pragtfuld den smager! 
Radiovært: Øh - lad os sige det.....
Nå men Madmor. Jeg er nysgerrig efter at vide, hvem det er, der har skrevet denne opskrift?
Madmor: Det kan jeg ikke forstå, at du ikke ved. For sådan en lækker opskrift kan da kun være skrevet af en mesterkok som mig. Jeres allesammens Madmor!
Radiovært: OHH
Hvad skal vi gøre med resten af kagen Madmor?
Madmor: Jo - hvis der kommer gæster, så skærer man de områder, der er brændt, og giver det til gæsterne, og så spiser man selv kagens midte, som ikke er brændt.
Men der er ingen der vil opdage det, da der jo er pynt og glasur på!
Radiovært: Ja, kære lyttere!
Det var så Madmors Vesterhavs Sandkage - der sandelige lever op til sit navn!
I er velkommen til at skrive jeres mening om kagen og om programmet til os. Adressen kender i jo i forvejen.
Så vil vi gerne sige tak herfra indtil vi ses i næste program.
Madmor: Ja - tak fordi i lyttede med, og jeg håber at i vil bage Vesterhavs Sandkager fremover!
Radiovært: Tak for denne gang!

Testlyd *KUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUU*