blomstersaetmosaiklilleJeg havde engang lovet en familie, som vi snakker ret godt med, at jeg nok skulle male et maleri til dem. Eftersom de havde købt hus i nærheden af der, hvor min familie bor, spurgte de om jeg ville male et maleri til deres stue, hvilket jeg sagde ja til. Jeg bad dem om at finde et motiv, som de gerne ville have malet. I den sidste uge af december måned 2012 kom de hjem til os med 4 lærreder, hvoraf to var 30x50 cm og to andre på 30x80 cm.

buddhamosaikminiFra min tid som portørafløser på Regionshospitalet Holstebro har jeg snakket godt med en hospitalsserviceassistent, der arbejder i Skadestuen/Akut Modtagelsen. Hun skulle stoppe med arbejdet d. 15. november, og eftersom hun elsker Buddha statuer osv., tænkte jeg, at jeg ville male et Buddha maleri til hende som afskedsgave. Så jeg gik ind på google.com for at finde inspiration og fandt et billede i billedsøgningen, som jeg kunne bruge.

paafuglmosaiklilleMin mor havde længe plaget mig om at male nogle malerier, så det var egentlig meningen, at jeg skulle have malet nogle i sidste uge, hvor jeg havde en del fridage... Men kunne først tage mig sammen til at få købt nogle lærreder i tirsdags i denne uge, og så kom jeg i gang med at male onsdag. I dag blev jeg så færdige med to malerier på én gang. Jeg valgte at male begge på samme tid, eftersom det ville være svært at male nogle ens malerier, hvis der går nogle dage imellem dem. Jeg havde på forhånd udvalgt en figur, som jeg ville male efter. Figuren forestiller en påfugl, og det er faktisk en statue, som jeg havde fået tilsendt fra Australien af min storesøster.

Hjemme hos mine forældre hænger der efterhånden en del af de malerier, som jeg har malet. Det er som en evig udstilling. Min mor har i flere måneder bedt mig om at male et maleri til køkkenet, og igår tog jeg mig endelig sammen til at gå i gang det.
Eftersom det er tiden hvor magnolia træet blomstrer rundt omkring, fandt jeg på nettet et magnoliablomst maleri, og tænkte at sådan et ville jeg male, og billedet passede også til størrelsen på lærredet på 60x50 cm. Så fik maleriet gjort færdigt i dag, og i dette indlæg kan man se hvordan maleriet bliver til, og så den færdige version.