pallukolukattaiI går holdte vi min datter, Praveena's pallu kolukattai i anledning af at hun havde fået to tænder. Dagen for begivenhedheden blev fastlagt ud fra at min kones søster og mand var i Danmark i anledning af julen og at vi skulle fejre julen hjemme hos os d. 26. december. 
Pallu kolukattai er en tamilsk tradition, hvor barnets onkel fra mors side forsigtig hælder pallu kolukattai (en sød tamilsk dessert med friske kokos stykker som symboliserer tænder) samt andre ting der symboliserer forskellige ting ned over hovedet på barnet og så observerer man hvad barnet vælger først. Det er en lille ceremoni som udføres når barnet har fået de første tænder. Udover pallu kolukattai havde vi på vores bakke en 500 kr. seddel, blomster, notesblok, kuglepen, den katolske rosenkrans kæde, en guldkæde og Rig Veda (verdens ældste religiøse skrift fra hinduismen). 

h0I efteråret 2013 købte mine forældre et hus i Tjørring i Herning, eftersom det lå tæt på det sted, hvor vi skulle bygge hus året efter. Faktisk havde mine forældre set på nogle andre huse i Herning, men der var ikke nogen de lige umiddelbart kunne lide eller som lå tæt på hvor vi skulle bygge. Så valget faldt til sidst på et hus i Tjørring, som havde været sat til salg i et stykke tid. Det betød så også, at vi kunne købe det til en god pris, da den tidligere ejer bare skulle af med huset og allerede var flyttet til Sjælland. 

En ulempe ved huset var, at en af de tidligere ejere havde fjernet hovedindgangen for i stedet at inddrage entréen for at udvide køkkenet.

achuveliperiyammaMandag d. 29. juni døde min moster i Paris. Jeg havde ikke så meget kontakt med hende, men kan huske at jeg havde besøgt hende og hendes familie for mange år siden, da vi var i Paris. Mine forældre havde løbende kontakt med hende, og hun kom også til mit bryllup. Efter mit bryllup havde hun en dag fortalt min mor, at hun gerne ville snakke med mig for at høre hvordan det gik osv., og at jeg gerne måtte ringe til hende når jeg havde tid. Eftersom jeg egentlig ikke havde snakket så meget med hende før, så ringede jeg ikke til hende med det samme, men tænkte, at det nok kunne vente lidt - og efterhånden gik det i glemmebogen. 

meruJeg havde længe ønsket at besøge det sted, hvor den indiske guru, Maharishi Mahesh Yogi, har levet i Holland. Det ønske gik i opfyldelse denne sommerferie. Maharishi er stifter af en verdensomspændende organisation, der fokuserer på meditation, yoga og fred på Jorden. Organisationens ideologi er baseret på de hellige skrifter fra hinduismen og guderne fra hinduismen spiller også en central rolle. Jeg fik første gang kendskab til Maharishi, da jeg fik parabol for at se tamilsk TV på Eutelsat Hotbird (13 grader øst) og fandt Maharishi Channel, der bestod af Maharishi Open University og Maharishi Veda Vision.

rhododendronSidste år da huset blev bygget færdig plantede vi hæk og såede græs. Egentlig havde vi ikke nogen plan for hvordan haven skulle se, men vi fik plantet de pæretræer, som vi havde fået i indflyttergave. En hjørne af vores have vender ud mod vejen og til nabogrunden, og kan ses fra vores stue. Jeg havde tit tænkt på at plante en stor plante i det hjørne - og gerne en høj rhododendron, som jeg havde set blomstre som et træ, da jeg var på ferie i Australien. Men sådan et rhododendron busk ville koste mange penge, men var alligevel så heldig at finde nogle gennem guloggratis.dk.