akupunktoerI dag var jeg til min 2. akupunkturbehandling. Den første behandling fik jeg d. 16. september, og det var faktisk spændende at prøve. Egentlig startede det med, at nogle fra min familie havde været til en akupunktør med deres datter, og der havde de set en artikel om at akupunktøren havde hjulpet folk med pletskaldethed til at få deres hår tilbage vha. akupunktur. Så de anbefalede mig at prøve eftersom jeg har tabt en del hår pga. arveligt hårtab i familien. 

Hamburg Airport er blevet den lufthavn, som min familie rejser mest fra og til efterhånden. I år har jeg været der 4 gange for at sætte mine forældre af og hente dem fra deres ferie i hhv. Sri Lanka og Australien. I går skulle jeg hente mine forældre fra deres to måneders ophold i Australien, og deres fly skulle ankomme kl. 13.40. Så jeg tog afsted fra Holstebro 9.45 og kl. 13.05 var jeg ankommet til Hamburg.

sjaelsroskolenEn dag da jeg tjekkede den lokale ugeavis, så jeg en annonce, hvor der stod, at man kunne komme til åbent hus på Sjælsro Skolen i Holstebro. Skolen underviste i healing og clairvoyance, så tænkte, at det kunne da være meget spændende at tage derud og se hvordan sådan noget foregår. Så jeg tilmeldte mig over mobilen til skolens leder, Helle Nemborg, og d. 30. september kl. 13.30 tog jeg ud på skolen, der lå i en etageejendom i Holstebro centrum lige ved gågaden.

Endnu en sommer hvor jeg ikke fik holdt ferie. Sidste år 27. juni startede jeg som radiograf på Regionshospitalet Holstebro, og som nyuddannet og uden optjent ferie valgte jeg at arbejde uden ferie indtil den dag i dag. Heldigvis var det til at holde ud eftersom jeg havde vagter, så har de fleste uger kun arbejdet 4 dage om ugen, og med døgnvagter på en søndag, havde jeg dog friuger engang imellem. 

undervestenI Hospitalsenheden Vest (der udgør regionshospitalerne i Holstebro, Herning og Lemvig, samt Sundhedshus Ringkøbing og Sundhedscenter Tarm) bliver der udgivet et medarbejderblad, som hedder "Under Vesten". Der er i dette blad en tradition for at kåre "Kvartalets Kollega", og medarbejderne på de 5 matrikler har mulighed for at nominere en kollega, som de synes burde få den titel, og der bliver efterfølgende holdt en afstemning blandt de indsendte nomineringer, så man kan finde "vinderen".