siyanthan1I går var jeg til en begravelse i Struer. En familie, som vi har haft tæt kontakt med siden vi kom til Danmark, mistede deres yngste søn fredag d. 20 januar. Michaelraj Anton Thomas (Siyanthan) hed den yngste søn, og jeg har kendt ham lige siden han blev født. Hans død kom som et stort chok for mig, og det er stadig ikke til at tro, at han er gået bort... Han blev 22 år... I onsdags fik jeg mulighed for at se ham til fremvisningen i kapellet i Struer, og det virkede uvirkeligt, at han lå der i kisten så fint påklædt uden at reagere på sin families og pårørendes gråd...

I går havde jeg min første døgnvagt på røntgenafdelingen som A-vagt, hvor jeg skulle være på sygehuset fra 07.30 lørdag morgen til 07.30 søndag morgen. Fra kl. 15.30 til 07.30 skulle jeg selv tage mig af undersøgelserne medmindre jeg fik brug for hjælp af B-vagten, der var på tilkald. Vagten forløb faktisk stille og roligt, og selvom jeg havde troet, at jeg måske ville føle tiden langtrukken, så gik tiden faktisk okay-hurtigt.