Min familie og jeg har aldrig holdt jul, og som barn var vi ofte bare på besøg hos nogle kristne familier, som vi kendte. Men julen 2012 blev anderledes, for i år kom vi til at holde jul sammen med min forlovede og hendes familie i Vejen. Jeg havde en søndags døgnvagt d. 23. december, og kom hjem mandag morgen, og fik sovet lidt inden vi skulle afsted til Vejen.

Så kunne den ikke gå længere. Torsdag d. 20. og fredag d. 21. december måtte jeg melde mig syg på arbejdet. Siden jeg blev ansat d. 27. juni 2011, har jeg ikke haft en sygedag, og den stil havde jeg faktisk tænkt mig at fortsætte, hvis det ikke lige var fordi, at jeg blev forkølet. Tror jeg blev smittet af min mor, for hun har nemlig været forkølet i et par dage nu. Så torsdag morgen kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var helt frisk... Jeg stod faktisk op og gik ud i badeværelset og børstede tænder... Prøvede at overbevise mig selv om, at jeg ikke var syg, og at den lille forkølelse ikke ville være i vejen for at kunne arbejde med MR-scanninger. Men næsen begyndte at løbe, tårene trillede fra øjnene og nysen, så det endte med at jeg blev hjemme... Så undgik afdelingen også at blive smittet :)

hobbittenLørdag d. 15. december var jeg inde og se Hobbitten sammen med min forlovede og hendes to fætre i biografen i Kolding Storcenter. Jeg havde glædet mig til at se denne film, for har altid været en fan af J.R.R. Tolkien og hans bøger "Hobbitten" og "Ringenes Herre"-serien. Vi ankom næsten lige til tiden, og noget af tiden gik også med at finde en parkeringsplads. Umiddelbart skulle man synes, at alle i Kolding og omegn havde bestemt sig for at tage i Kolding Storcenter lige netop denne dag og på det tidspunkt omkring kl. 14.00, men til sidst lykkedes det at finde en parkeringsplads, og vi nåede ind til tiden i biografen. 

Så skete en vigtig begivenhed i mit liv. Blev forlovet d. 24. november med en pige, der hedder Dinisha :-) Jeg stod op kl. 6 for at gøre mig klar, og kl. 08.15 tog vi afsted hjemmefra. Vi skulle nemlig forloves på Vejen Rådhus kl. 11, og vi skulle følges med en nær familie fra Struer til Vejen og min fætter kom også med os eftersom han også skulle tage billeder. Dinishas familie bor nemlig i Vejen. 

Da jeg tjekkede min mail i dag, kunne jeg se, at jeg havde fået en mail fra Quizonaut.com. Quizonaut.com er en hjemmeside, hvor man dagligt kan kan svare på et spørgsmål, som man får med mail, og så er man faktisk med i en lodtrækning om forskellige præmier hver dag. I starten tænkte jeg, at det nok var meningsløst at deltage i det, fordi man sjældent vinder noget - og specielt fordi det er en lodtrækning der foregår blandt brugere i mange lande.