201122011 har budt på en masse spændende ting for mit vedkommende, som jeg slet ikke havde forestillet mig skulle ske. Faktisk har den første halvdel af året været præget af opgaveskrivning, eftersom det var bacheloropgaven, der skulle skrives. Desuden var mine forældre også ude og rejse i sammenlagt omkring 3 måneder, så har været "alene" i DK.

Jeg var i går til bogreception i Århus. Sussanne Wexø har skrevet bogen "Spirituel Inspiration", og har holdt bogudgivelse på den i København fredag d. 2. december, og i går kom turen så til Århus i Filosofisk Boghandel på Vestergade 39 i Århus C. En af grundene til at jeg tog afsted til denne bogreception er, at jeg også har bidraget med lidt viden om hinduismen til bogen. Sussanne Wexø har kontaktet repræsentanter fra de forskellige store religioner samt nogle kendte mennesker, og stillet de samme spørgsmål.

twd1DR HD viser for tiden serien "The Walking Dead" hver søndag aften. Serien begyndte d. 23. oktober og handler om politimanden Rick, der vågner på hospitalet efter at have ligget i koma i en måned efter en skudepisode. Men ingen mennesker er at finde på hospitalet, og alt ser raseret ud, og der ligger døde menneskekroppe og blod rundt omkring. Hvad mon der er sket? Og hvor er alle folk henne?

Jeg var i mandags inde på en hjemmeside omhandlende indisk astrologi (www.mypanchang.com), og der var der et ugehoroskop, og jeg tjekkede lige mit stjernetegn for at se, hvad der skulle ske for mig i den her uge, og der stod så følgende for krebsen: "You may be offered a dream opportunity in career", og da jeg tjekkede hvad der stod i forhold til mit stjernetegn efter indisk astrologi (makara), stod der følgende: "Opportunity will be offered on a silver platter."

brillerI sidste uge fik jeg bestilt to nye briller hos Louis Nielsen. Faktisk skulle jeg bare til en synsprøve før jeg skulle bestille nogle nye kontaktlinser over nettet, men eftersom jeg kun havde en brille, som var meget gammel, bestemte jeg mig for, at jeg ligeså godt kunne købe nogle nye briller. På den måde kunne jeg have en i reserve, hvis den gamle skulle gå i stykker eller hvis jeg løb tør for kontaktlinser. Men så så jeg hos Louis Nielsen, at man kunne få to par briller til én brilles pris, så det faldt valget på.