2010endSå er endnu et år snart forbi, og jeg må nok sige, at tiden er gået ret hurtig. I midten af januar måned blev jeg færdig med min eksamen, og jeg tog herefter til Holstebro, hvor jeg skulle være i klinik på Regionshospitalet Holstebro hele det næste semester.  
Desuden kom min mor, storesøster, nevø og niece til Danmark der i starten af februar måned, og det så jeg frem til, da det var første gang, at jeg skulle se min lille niece, der blev født i oktober måned 2009. 

I dag fandt Maaveerar Naal arrangementet sted i Herning og Holbæk. Jeg var taget afsted til det arrangement i Herning, og jeg var egentlig lidt i tvivl om der ville komme mange til arrangementet i dag. Alle de andre år - og specielt sidste år, kom der rigtig mange tamilere til Maaveerar Naal. Sidste år var der nok mange der havde håbet på, at vores nationalleder ville holde sin årlige tale, men eftersom det ikke skete, så troede jeg faktisk, at interessen for at komme, ville være faldet. Desuden var vejret heller ikke rigtig med os her i Danmark, da det havde sneet om natten, og vejene var lidt glatte.

iononhopauraDa jeg tjekkede programoversigten i dag, kunne jeg se, at DR2 ville vise en filmperle kl. 20.30. Filmen hed "Jeg er ikke bange", og jeg kunne se, at det var et italiensk drama fra år 2003. Eftersom jeg allerede havde erfaring med, at italienske filmperler måtte være ret gode, fordi de er anderledes i deres historie og er ret gode til at visualisere forskellige indtryk, fantasi osv. som med filmen "Pan's labyrinth", tænkte jeg, at jeg måtte se den her film i aften. 

Det kom jeg heller ikke til at fortryde, og faktisk er det godt at sidde og se nogle film, som ikke er de typiske Hollywood film eller tamilske film for den sags skyld...

erezJeg var på arbejde en dag på sygehuset, da jeg på et tidspunkt skulle køre en ældre dame til røntgenafdelingen. Jeg kom over på afdelingen, og gik ind på stuen, og blev lidt overrasket over, at der var to senge inde på den enestue. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det var fordi der var en pårørende, der også sov derinde. Det var den ældre kvindes datter, og hun stod ved sin mor og lagde hende godt til rette i sengen.

Igår var jeg i Jesperhus Blomsterpark sammen med min storesøster, hendes mand og så min nevø. Det tog en time at køre derud fra Holstebro, og da vi kom til Sallingsundbroen, troede jeg, at jeg kunne opleve en smuk udsigt, men desværre havde de sat nogle ting op på hver side, så man ikke kunne se ud, så det var lidt irriterende.