Jeg har i nogle år haft en simpel hjemmeside, der hedder Media Asia, hvor man kan finde info om sydasiatiske radio/TV-kanaler i verden. Det startede med at jeg lavede en side hos subnet.dk, men efter at det lukkede, så har jeg ofte skiftet til diverse gratishost på nettet. Men gratishost er ofte ikke stabile, så det endte med, at jeg købte et abonnement på 1000 MB webhotel hos web10.dk. Hos dem kunne man nemlig også have flere domæner knyttet til den samme konto. Så egentlig meget godt, men sådan skulle det vidst ikke gå alligevel.

For første gang fejrede vi nytår og pongal i år uden min mor. Det kunne jeg godt mærke, især pga min fars pongal, som han lavede til nytår. Der var ganske enkelt ikke sukker i. Eller også meget meget lidt. Jeg fik en ordentlig portion af min far om morgenen, og efter en skefuld, lagde jeg tallerkenen til side, og fortalte min far, at den pongal ikke var sød. Min far sagde bare, at alt for meget sukker ikke var godt, så der var ikke andet at gøre end at spise det op, og det tog vidst også en time at få hver enkelt skefuld ned... Men siden det var nytårsdag, så var det ikke godt at smide noget ud, så spiste det hele op...

Så er vi kommet ind i det nye år. Nytårsaften gik med at halvsove, da jeg havde haft aften-nattevagt, og fordi jeg ikke fik sovet meget, var jeg halvsøvnig hele den aften, så det helt store blev nytårsaften ikke. Men havde set frem til januar måned, - især d. 17. januar, og desuden forventer jeg også, at der sker noget til thaipongal. Men nu må vi se... Men det nye år ser ud til at føre krig med sig på Sri Lanka, så det er ret bekymrende, da man aldrig ved hvad der vil ske med ens familie dernede...