Igår var jeg til et kursus i alarmkald på psykiatrisk afdeling på Regionshospitalet Holstebro. Det varede fra kl. 15.30 til 20.30, og man blev endda betalt time til time for at deltage i kurset. Selvom jeg havde travlt, så tog jeg alligevel afsted, da der stod at der var mødepligt.
Vi blev en 7 stykker, og 2 fra psykiatrisk afdeling, der skulle undervise os. Vejret var kedeligt udenfor med regnvejr, så det blev ikke bedre af, at kursuslederne startede med at tage en video på, som var blevet optaget på Regionshospitalet Herning, hvor man kunne se hvordan personalet håndterede en oprevet psykisk syg patient, som blev spillet af afdelingens læge.

Jeg var næsten faldet i søvn, men formåede dog at holdet hovedet oppe i den tid det varede med meget besvær.

Efter det begyndte vi at snakke om hvordan vi oplevede filmen og om hvad vores holdning til det der skete på psykiatrisk afdeling var. Man kunne godt mærke, at man havde med nogle fra psykiatrisk afdeling at gøre, for kursuslederne snakkede og snakkede - stille og roligt, hvilket gjorde at man ligeså stille blev dysset i søvn, hvis man ik deltog i debatten.

Da kl. blev 17.40 tog vi over på Restoen, hvor der blev serveret aftensmad for os, og kl. 18.15 gik vi over på den gamle sygeplejeskole, hvor der var en gymnastiksal, hvor vi skulle lave nogle øvelser. Mens vi ventede på kursusvejlederne, begyndte vi at spille fodbold med en volleyball, og det vakte gamle minder frem fra folkeskolen, hvor der var alt det der idrætudstyr.

Da kursusvejlederne var kommet, fik vi besked på at  vi skulle lave nogle gymnastikøvelser først. Vi hoppede op og ned, bagefter englehop m.v, og jeg kunne ikke lade være med at grine, fordi det faldt mig så komisk ind, at vi skulle stå og lave sådan noget på det her kursus.
Bagefter lavede kursusvejlederen nogle øvelser, der bl.a. skulle lære os at takle voldelige psykisk syge patienter, - f.eks. at modværge slag, få bugt med dem der tager kvælertag på os osv.
Det var faktisk ret spændende, og mere spændende blev det, da kursusvejlederne havde gjort en bælteseng klar, så vi også skulle øve os i at fastspænde en psykisk syg patient i en bælteseng. Det betød at nogle af kollegaerne skulle lege psykisk syge der ville vride sig fri, og resten af os skulle så få dem lagt i sengen og få dem spændt fast.

Efter endt øvelser, tog vi tilbage til mødelokalet, hvor kursusvejlederne skulle høre om hvordan vores oplevelse af kurset var, og langt om længe gjorde de det færdigt, og jeg kunne tage hjem igen. Men det var helt sikkert en oplevelse værd, og jeg kan vidst nu også håndtere voldelige patienter/folk uanset om det er på sygehuset eller andre steder - forhåbentlig :-)


- S U R I Y A N