Mens jeg sad og ordnede et indlæg til Vaanam, ringede det pludseligt på døren. Jeg tænkte hvem det nu var, og da jeg åbnede døren, stod der en tamiler og en dansker udenfor. Jeg kendte dem på forhånd, og vidste, at det var Jehovas Vidner. Jeg kunne se at de havde et blad i hånden, som de var klar til at give mig. Jeg hilste venligt på dem, og inviterede dem indenfor. Jeg har tit prædiket overfor andre og mine forældre, at hvis der kom Jehovas Vidner hjem for at prædike om deres religion eller for at give et af deres blade, så skulle de sige nej tak og afvise dem ved døren. Hvorfor i alverden inviterede jeg dem så ind selv??


Men ja - de kom ind og jeg bad dem om at sætte sig i sofaen, selvom de begge sagde at de snart skulle gå fordi der sad nogle og ventede i bilen. Men næ nej, de skulle ik slippe i dag. Selvom de nok havde troet, at de havde fået en chance for at snakke om Biblen, så skulle de altså have noget at vide kort og kontant i dag, som jeg vidste mine forældre ikke turde at sige.

Begge der var kommet, var venner af min onkel, der er Jehovas Vidne, og de havde vidst en form for "høj" position inden for deres sekt. Den tamilske mand sagde ik så meget, mens det var den danske mand der snakkede. Som sædvanligt er tamilere meget høflige når der er danskere med, og inviterer dem ind og tager imod det de giver og hører på det de siger uden at diskutere. Måske var det også planen denne gang.

Men de kom ind og sidde og snakkede lidt med min mor, der lyttede høfligt til osv, mens jeg sad og smilte, og da den danske mand tog et af deres blade, og rakte det til min mor og min mor tog imod den, spurgte jeg højt på tamilsk: "Amma - hvad har jeg sagt til dig før?
Min mor fik et chok, for det havde hun ikke regnet med at jeg ville spørge så højt og endda foran dem. Den tamilske mand blev også overrasket...
Den danske mand spurgte så, om vi plejede at læse i de blade, og jeg svarede, at det gjorde vi ikke, og at vi plejede at smide dem ud i skraldespanden med det samme. Endnu et chok for både min mor og den anden tamilske mand - og også for danskeren.

Så han spurgte til hvorfor jeg ik læste i bladene, og jeg forklarede at jeg syntes at de blade var manipulerende, hvilket danskeren blev overrasket over at høre. Han fortalte så, at man kunne udvide sin horisont ved at læse de blade, og at jeg kunne få brug for nogle af de sundhedsartikler der var i forbindelse med min uddannelse. Det kunne jeg kun grine af. Han fortalte så, at det kostede penge at trykke bladene, og jeg ville have sagt at det ik var mit problem og at de penge kunne bruges mere fornuftigt på de fattige i verden, men det fik jeg vidst ikke sagt, for jeg startede i stedet på diskussionen om blodtransfusion.

Jeg spurgte ham ind til hvorfor de ikke måtte få blod, og om han ikke kunne fortælle mig den direkte sætning fra Biblen, der forbød dette. Manden spurgte så om vi havde en bibel, og min mor fandt en frem ude i skuffen i udestuen, som hun ikke havde turdet at smide ud fordi det var en hellig bog. Manden fandt så den side hvor det stod, og fortalte mig at jeg kunne læse det sted, hvor det stod. Biblen var på tamilsk, og jeg skimmede hurtigt det vers igennem, hvor jeg netop syntes jeg så noget med at man ikke måtte få blod. Så jeg fortalte manden, at det var for dårligt, at Jehovas Vidner gerne måtte få nogle bestanddele af blodet (eksl. røde blodlegemer, blodplader og hvide blodlegemer), når det så højt og tydeligt stod i Biblen, at de ikke måtte få blod.
Til dette kom manden med et eksempel om en æblekage, og fortalte, at bare fordi man siger at man ikke må spise æblekage, om det så betød at man f.eks. ikke måtte spise vanillie, som var en ingrediens i æblekagen. Jeg fortalte så, at man ikke kunne sammenligne disse to ting, da de andre bestanddele som de gerne må få af blodet også bliver dannet i et andet menneske, og at det ikke er ligesom vanillie, som man kunne få et andet sted, og at det kunne godt være at andre (hvor jeg kiggede hen mod den tamilske mand) der ikke kendte noget til menneskets krop, ville hoppe på sådanne forklaringer, men at jeg ikke ville tro på deres forklaring. Den tamilske mand smilte, og og den danske mand kunne godt se at æblekage eksemplet og blodet ikke rigtig kunne sammenlignes.

Derefter fortalte han så, at det var op til de enkelte jehovas vidner om de ville tage imod de tilladte ekstra bestanddele af blodet eller ej, og at der var nogle der gjorde det i sekten, mens andre ikke gjorde, og at det handlede om hvordan man fortolker det i Biblen. Jeg fortalte så manden, at der ikke var noget at fortolke, for der stod højt og tydeligt i Biblen, at man ikke måtte tage imod blod, og hvordan de jehovas vidner der går imod denne regel kan gå rundt og prædike om Biblen, når de ikke engang følger Guds ord. Ja, det kunne den danske mand godt se, og han fortalte så, at det enkelte menneske nok skulle stå til ansvar overfor Gud en dag.

Den tamilske mand blev vidst lidt ør i hovedet af vores diskussion, så han rejste sig op og sagde at han lige gik ud til bilen fordi hans børn sad derinde. Men jeg tror nu det mere skyldtes, at han ved, hvordan jeg kan gennemskue dem, da jeg har haft nogle diskussioner før med ham og en anden dansker, hvor de heller ikke kunne forklare nogle ting, som jeg havde spurgt om. Imens fortsatte vores diskussion. Jeg spurgte den danske mand om den bibelske forklaring på hvorfor man ikke måtte tage imod blod (dvs spise blod), og manden fortalte så, at så skulle de tage det gamle testatmente, og at man der kan læse, at Jehova forbandt livet med blodet. Jeg spurgte så, om hjertet, hjernen osv ikke havde noget med livet at gøre, og det kunne han ik lige svare på.

Til sidst fortalte jeg ham, at det var lidt synd at de pga deres overtro og tolkning af teksten, ikke tillader blodtransfusion, og at grunden til at de nok fastholder deres krav om afvisning af blodtransfusion nok skyldtes, at de medlemmer hvis familiemedlem er døde af blodmangel nok ville blive sure på sektens ledelse, hvis det blev tilladt. Det er også latterligt, at de følger nogle regler i Biblen, mens de ikke følger andre. De regler, ting og sager som Jehova introducerede i starten i det gamle testamente følger de ikke så meget, fordi de skulle være ophævet i det nye testamente, men derfor betyder det jo ikke, at Jehova har taget fejl eller at han ikke vidste bedre, degang han lavede de regler osv. For Jehova ved alt og alt hvad han gør kan ikke være ondt.

Men ja, tror manden fik nok af mig og mine spørgsmål, og tog den Bibel i hånden, som han havde lånt af min mor, og sagde pænt farvel. Min mor blev glad for at se, at han tog Biblen med, som min onkel engang havde givet hende. Men det viste sig så, at de havde mødt min far udenfor ved bilen, og at de havde givet ham Biblen tilbage igen... hehe

Nu skal det ikke lyde som om jeg har noget imod Jehovas Vidner, for det er nogle rigtig søde og flinke mennesker, men jeg bryder mig ikke om at de kommer og pådutter ens deres religion, som de anser for at være den sande, og at de bliver ved med at komme, selvom de ved, at man ikke interesserer sig for deres sekt.

Men efter de var gået, fortalte min mor, at jeg ikke burde have sagt noget, men bare taget imod bladet, så jeg blev også lige nødt til at forklare min mor, at nu skulle deres sættes en stopper med at komme hjem til os med blade eller putte noget i postkassen. At man skal sige det kort og kontant, så de kan lære det én gang for alle. Måske burde jeg overveje at sætte et skilt ud på døren om at folk ikke var velkomne, hvis de ønskede at prædike om deres religion.

Engang blev vi tit forstyrret af pinsekirke medlemmer, der gerne ville have at vi kom til deres møder. En dag tog jeg med til deres helbredelsesmøde, hvor der skulle komme en præst, som kunne helbrede folk. Jeg var bare nysgerrig og satte mig på forreste række, mens en ældre lidt syg herre, sad ved siden af. Det viste sig så at være selve præsten. Hvorfor helbredte han ikke sig selv??

Mine forældre kom også med for at se, og da min mor har et problemer med sit knæ, kom hun også for at se om hun kunne blive helbredt. På et tidspunkt stod vi i kø for at få præstens velsignelse, og mens en stod med en mikrofon og råbte, rørte præsten ved nogles hoved, og en dame faldt besvimet om, og vågnede senere op igen. Det viste sig så senere, at hun var et medlem af deres kirke. Da det blev min tur, pressede præsten mig ned på jorden, og jeg følte ingenting. Det samme gjorde de ved min mor, og selvom hun ikke var blevet helbredt, kunne vi høre at der blev sagt at min mor nu var blevet helbredt. Total manipulation.

De ved nu, at de ikke kan manipulere med os, så derfor kommer de ikke mere - heldigvis - eller ik heldigvis alligevel, for jeg siger ikke nej tak til at diskutere med dem til de løber skrigende væk.

Men nok om det...


- S U R I Y A N