Jeg stod ved Holstebro Banegård og kiggede mig omkring. Jeg skulle videre, men eftersom jeg bor lidt væk fra banegården, så skulle jeg hjem til mine forældre på cykel. Toget jeg var kommet med stod og ventede på, at passagerne fra Holstebro skulle blive færdige med at stige på, så det kunne komme videre til Struer.
Til min store skræk opdagede jeg, at jeg havde glemt min cykel inde i toget. Jeg skyndte mig at stige på igen, men opdagede, at min cykel var væk - pist forsvundet. Hvad værre var, at toget nu klappede dørene i, og begyndte at køre mod Struer. Jeg kunne ikke gøre noget... Toget kunne i hvertfald ikke standses, så jeg kunne stige af... Mens jeg stod og tænkte over, hvad jeg skulle gøre, opdagede jeg, at det nok ikke ville være særlig smart at sige til billetkontrolløren, at jeg ikke havde fået købt billet... Det ville være for pinligt, og jeg vidste ikke engang om jeg havde nok penge på mig.

Onsdag eftermiddag tjekkede jeg min postkasse. I den lå der kun en enkelt lille seddel fra postmanden. Han havde været over med en pakke, men fordi jeg var på uni, så kunne han ikke aflevere den til mig. Så nu skulle jeg hente den på posthuset.
Jeg vidst godt hvad det var, jeg havde modtaget. Jeg er nemlig medlem af et panel, hvor jeg modtager email med undersøgelser. Ved at svare på de undersøgelser får jeg nogle point, som jeg kan samle og derefter bestille ting i deres gavegalleri. Jeg havde nu fået 1550 point, og besluttede mig for at bestille en taske, som man kunne have en bærbar eller mapper i. Den så faktisk god ud. Jeg havde bestilt den for nogle uger siden, så det var den der var kommet.

Søndag morgen blev jeg vækket meget tidligt om morgenen (omkring kl. 05.00) af noget morgensang. Hvem fanden synger morgensang så tidligt om søndagen tænker i nok? Tja, det var også det jeg tænkte, og det gjorde det ikke bedre, at sangen var uudholdelig at høre på. En eller anden fuld tumpe prøvede at "synge" så højt som han kunne udenfor. Idioten var nok på vej hjem fra byen i meget fuld tilstand, og jeg var overbevist om at vedkommende ikke havde fået andet end 00 i musik-undervisningen på Gymnasiet, hvis han da overhovedet havde sat sine ben der... For det lød mere som om han råbte versene op i stedet for at synge dem. Gad vide om det er gået op for ham, hvor meget til grin han har været den dag? Godt man ikke drikker...

27. november er en speciel dag for tamilere fra Tamil Eelam. På denne dag mindes man hvert år de faldne krigere under De Tamilske Tigre, der er døde i kampen for frihed og mod undertrykkelse af tamilere på Sri Lanka.
Som hvert år bliver der arrangeret en Marvira Naal (Martyrernes Dag) mindedag for tamilere i Danmark i Herning Kongrescenter. Jeg har kun været med til denne mindedag 1 gang, og det var sidste år. Ellers plejede jeg altid at følge med i det på TTN, som sender en del programmer om Marvira Naal, og De Tamilske Tigres leders og Anton Balasingams tale direkte.

Fredag den 18/11 skulle min familie og jeg afsted til Paris til et familiebryllup. Jeg tog Arriva-toget fra Århus til Herning om torsdagen, hvor jeg ved Birk Centerpark-stationen lagde mærke til 2 hjemløse, der havde indrettet Arriva's vente-glasskur om til nattens overnatningssted. Både deres barnevogn med hundene var kørt ind, og der var redt op på gulvet med sovepose og øllene var også gjort klar.
En kvindelig passager stod af ved Birk Centerpark og skyndte sig væk fra stationen, da hun åbenbart ikke følte sig helt tryg ved de 2 hjemløse med lange skæg, som skålede til hende inde fra venterummet af. Mens jeg så tænkte over, hvorfor nogle mennesker vælger at leve et liv som hjemløs, var vi så nået til Herning, hvor jeg skulle skifte til et DSB tog.