Den 13. maj 2014 fik vi på røntgenafdelingen en mail fra afdelingsledelsessekretæren om, at der var blevet slået et internt stillingsopslag op omkring ultralydsscanning af børnehofter. Det er normalt en læge, der ultralydsscanner børnehofter i Herning, men eftersom der er mangel på røntgenlæger, har afdelingsledelsen valgt at lave en opgaveglidning fra lægerne til radiograferne/sygeplejerskerne på afdelingen hvad angår denne type undersøgelse. Ansøgningsfristen var inden d. 15. juni, og jeg overvejede lidt om jeg skulle søge denne stilling.

Normalt plejer jeg ikke at arbejde i ultralyd til daglig, og har kun med det at gøre i vagterne. Hvad ultralydsscanning af børnehofter egentlig helt præcist gik ud på, havde jeg ingen anelse om. Det var meningen, at der skulle læres 2 op fra Holstebro og 2 op fra Herning, og så skulle man ultralydsscanne i Herning én dag om ugen på skift. 
Jeg havde i mit indiske årshoroskop fået at vide, at jeg ville få en ny stilling/nyt arbejde fra midten året, så jeg havde en fornemmelse af, at jeg nok ville få denne stilling, hvis jeg søgte den. Da jeg hørte mit årshoroskop i januar, havde jeg tænkt, at det nok aldrig ville komme til at passe, for jeg kunne ikke finde på at søge væk fra røntgenafdelingen i Holstebro. 

I starten af august kaldte oversygeplejersken mig ind, og fortalte at de havde udvalgt 3 fra ansøgningerne og at den ene blev mig. Jeg var så den eneste fra Holstebro, mens de 2 andre var fra Herning. 

Jeg startede så d. 19. august på røntgenafdelingen på Herning Sygehus, hvor jeg først fik lidt undervisning af den læge, Kirsten Norup, der skulle lære os op. Derefter skulle vi scanne nogle børnehofter, og i starten syntes jeg at det var lidt svært, for det gik lidt hurtigt. Men lægen var meget sød og selvom hun både skulle oplære mig og hjælpe en anden læge inde i ultralydsrummet ved siden af med deraf følgende forsinkelse i programmet, så lykkedes det at få et indblik i selve arbejdet. 

Ultralydsscanning af børnehofter går ud på at scanne de babyer, der har fået konstateret noget med hofterne, født i underkropsstilling, eller er tvillinger eller født med nogle foddeformiteter. Hoften kan nemlig gå af led, og det kan også være arveligt i familien. Hvis man ikke opdager hofteskred, kan det føre til tidlig slidgigt i hoften og påvirke barnets gang senere i livet. Så hvis hoftedysplasi bliver konstateret tidligt, kan man forebygge de komplikationer, det kan medføre for barnet.
De små babyer får begge hofter scannet, og man måler nogle vinkler på selve ultralydsapparatet og ser hvordan selve hofteleddet er placeret i ledskålen osv. Til sidst undersøges barnets abduktion (strække hofterne udad) i begge hofter.

I starten var det ret svært at styre både babyen, der helst skal kunne ligge stille, og så trykke på knapper for at gemme billederne og måle vinkler osv. Men spændende var det at prøve. Min opfattelse af ultralydsscanning blev også ændret, for har ofte tænkt at det var for kedeligt at arbejde med, men nu hvor man selv sidder og scanner, så er det faktisk ret godt.

De efterfølgende 2 oplæringsdage sidst i oktober og igen d. 19. november, havde jeg min første selvstændige dag d. 20. november, hvor jeg skulle ultralydsscanne og beskrive billederne efterfølgende. Det gik meget godt, og i dag kører det meget godt. 

Efterfølgende blev mit arbejde med ultralyd også udvidet til oplæring i at scanne UL Aorta for aortaaneurisme og UL lever- og galdeveje for obs galdesten. Oplæringsdagene foregik med vores ledende overlæge Jens Jørgen Jensen, og jeg fik også lært at undersøge UL nyre og urinveje mhp. nyrestørrelse. Det var også meget spændende at arbejde med de undersøgelser. Udfordringerne kunne være at få patienterne til at trække vejret dybt inde og holde vejret indtil man fik nogle gode billeder. Desuden var det også lidt hårdt at trykke transduceren ind mod maven, hvis patienten var adipøs. Det var heller ikke nemt det med vejrtrækningen på nogle ældre patienter, for ligeså snart de havde trukket vejret godt ind, og man så trykkede på maven med transduceren, så røg luften ligeså hurtig ud af munden igen. 

I forbindelse med mit arbejde med ultralyd, var min kollega fra Herning og jeg på basiskursus i ultralydsscanning på Herlev Hospital d. 13. - 16. september 2015. Det var et meget spændende kursus hvor der var andre radiografer, læger, sygeplejersker og bioanalytikere, der alle arbejder med ultralydsscanning var med. Vi fik lov til at prøve og scanne forskellige slags undersøgelser på nogle frivillige personer. 

Eftersom det var spændende at arbejde med ultralyd, havde jeg et ønske om at videreuddanne mig til sonograf, hvis uddannelsen blev oprettet her i Danmark. Region Midtjylland arbejdede på at få uddannelsen oprettet i DK, men desværre blev det alligevel ikke til noget. Desuden gik der for længe mellem de dage hvor jeg skulle ultralydsscanne øvre abdomen, så eftersom sonografuddannelsen alligeve likke blev til noget, og jeg fik mulighed for at blive specialeansvarlig i MR i slutningen af 2017, valgte jeg kun at fokusere på ultralydsscanning af børnehofter og en anden beskriveruddannelse. 

- S U R I Y A N