alerishamlethospitalMandag d. 23. september 2013 startede jeg som MR konsulent på Aleris Hamlet Hospitaler i Herning. En af mine kolleger fra Regionshospitalet Holstebro arbejder der af og til, og han havde fortalt en anden kollega, at de havde brug for nogle radiografer til at MR-scanne, så jeg kontaktede radiografen fra Aleris, og fik jobbet sammen med den anden kollega. 

Jeg startede derude kl. 12, og havde oplæring indtil kl. 15.00, og derefter scannede jeg selv patienter indtil kl. 22.00. 

Med mit nye bijob fik jeg også mulighed for at stifte bekendtskab med en GE MR-scanner, og det var ikke ligefrem en positiv oplevelse. Jeg blev nærmest lykkelig over, at vi har en Siemens og en Philips MR-scanner på Regionshospitalet Holstebro. Faktisk er GE-scanneren både langsommere og mere gammeldags end de to vi har i Holstebro. 

Men den første dag blev jeg lidt forsinket, fordi det gik lidt langsomt med den scanner, og fordi jeg lige skulle lære det hele at kende, men efterhånden som tiden gik, fik jeg lært scanneren bedre at kende, og scanningerne forløb også mere planmæssigt. 

Mine vagter lå ofte fra kl. 16.00-22.00 efter endt arbejdstid på Holstebro Sygehus kl. 15.00, så havde altid travlt med at nå frem til tiden på den trafikerede hovedvej mellem Holstebro og Herning. Ellers blev mine fridage og weekender også udnyttet til ekstra vagter på Aleris. 
Der var ret travlt på Aleris og scanneren kørte næsten hver dag fra kl. 07.30 til 22.00 - også i weekenderne. Der kom to radiografer fra Fyn, som skiftevis havde weekenderne. De havde nogle meget travle vagter, der startede fra fredag kl. 15/16 og til kl. 22, og så sov de på Aleris og stod op igen kl. 07.00 og havde patienter uafbrudt uden pauser til kl. 22 - og næsten det samme om søndagen. Jeg har prøvet noget af sådan en weekendvagt et par gange, - dog med pauser. 

Om aftenen var der en ung studerende, der sad i receptionen og tog imod patienterne og som skulle låse af kl. 22 og sætte alarmen til, når vi var færdige. En aften efter endt vagt kl. 22 havde den unge vagt troet, at jeg var smuttet og at der ikke var andre i bygningen, så hun havde sat alarmen til og var smuttet. Mens jeg stod nede i omklædningsrummet nede i kælderen kunne jeg pludselig høre at alarmen var gået. Jeg skyndte mig op, og kunne se, at der stod en læge, der skulle sove på Aleris, og ikke vidste hvad han skulle gøre. Han spurgte mig om jeg vidste hvordan man skulle slukke for alarmen, men det vidste jeg ingenting om. Vi havde ikke kontaktoplysningerne på den unge vagt, og vi kunne heller ikke ringe sekretærene eller hospitalschefen for Aleris i Herning op. Mens alarmen hylede kunne vi efter et stykke tid se en vagtbil komme, og den havde et projektørlys på taget og lyste ind gennem glaspartiet, hvor vi stod. Vagten må nok have troet, at der stod to índbrudstyve der. Vi gjorde tegn til vagten og fik åbnet bagdøren op for ham. Han fik så ringet til politiet i Herning, der havde afbrudt deres kaffepause og var på vej ud til os, så de ikke behøvede at komme. Eftersom der nu var en vagt og en af de faste sekretærer fra Aleris var blevet kontaktet, forlod jeg stedet mens alarmen stadig ringede. Det er en af de ting, jeg ikke glemmer fra min tid hos Aleris. 

Senere vandt Aleris ikke udbuddet af patienter i regionen, som betød at  MR-patienterne fra de offentlige sygehuse blev sendt til det private hospital i Viborg i stedet. Det kunne mærkes på antallet af patienter på Aleris, og der blev ikke så meget at lave som før. Efterhånden blev det kun til færre og færre henvisninger, og til sidst besluttede ledelsen i Aleris at lukke for operationer og MR-scanning på Aleris i Herning. Selvom MR-scanning officielt var lukket og den faste radiograf opsagt, så blev der stadig scannet få patienter ca. 2 dage og ugen. Jeg scannede nogle af deres forsikringspatienter og selv-betalere ca. 1 aften om ugen. Når jeg spurgte til hvad der skulle ske med scanneren og hvornår der skulle lukkes helt ned, var der ingen der vidste noget. En dag spurgte nogle af sekretærene på Aleris mig, om jeg vidste hvornår der skulle lukkes ned, så de kunne vide hvornår de ikke længere kunne booke patienter til. Det vidste jeg ikke noget om, men efter nogle uger blev det besluttet at den administrative del + få andre funktioner fra Aleris skulle flyttes til nye lokaler inde i Herning by 1. december. Det betød også at scanneren skulle flyttes til Aleris' afdeling i Esbjerg i december måned. 

Jeg havde min sidste arbejdsdag på Aleris i Herning d. 16. november 2017. Det var trist at man ikke skulle derud mere, men på den anden side er jeg glad for den erfaring jeg fik med at arbejde i det private også. Jeg er glad for at jeg arbejder i det offentlige, for det kan gå op og ned i det private selvom lønnen er ganske fin :-)


- S U R I Y A N